Afvikling:

Alle matcher afvikles efter The Royal and Ancient Golf Club of St Andrews’ Regler, de til enhver tid gældende lokalregler, samt evt. særregler angivet af turneringsledelsen. Den bold, som spilleren spiller med, skal være optaget på den aktuelle liste over lovlige bolde udsendt af R&A”, jvf. Noten under Regel 5-1.

Deltagelse:

Ledreborg Palace Golf Clubs turneringer er åbne for klubbens fuldtidsmedlemmer med registreret handicap. Flexmedlemmer kan ikke deltage. Medlemmer i restance kan ikke deltage. Der kan være handicapbegrænsning. Se propositionerne for den enkelte turnering. For juniorer gælder, at de kan deltage på samme betingelser som voksne.

Tilmelding:

Der åbnes for tilmelding i en periode fra ca. 3 uger til ca. 3 dage før turneringsdagen. Tilmelding og samtidig betaling sker kun på Golfbox – ved overtegning oprettes venteliste.

Efteranmeldelse:

Efteranmeldelse kan accepteres efter turneringsledelsens skøn.

Turneringsfee:

SKAL betales som anført i pkt. Tilmelding.

Afbud:

Ved gyldigt afbud senest to dage før turneringsstart tilbagebetales eventuelt forudbetalt turneringsfee ved henv. til turneringsledelsen. Ved afbud senere end to dage før turneringen tilbagebetales turneringsfee IKKE – ej heller ved pludseligt opstået sygdom. Samme vilkår hvis der i.f.m. turneringsopsætningen er bestilling imod Fasaneriet.

Udeblivelse, no return:

Udeblivelse medfører karantæne i de efterfølgende to turneringer samt betaling af evt. skyldigt turnerings-fee. No return uden fyldestgørende grund anses som usportslig optræden og kan efter turneringsledelsen skøn medføre karantæne.

For sen ankomst:

Scorekort skal være afhentet senest 30 minutter før starttidspunkt. Turneringsdeltageren skal stå klar på det angivne teested 5 minutter før sit starttidspunkt. For sen ankomst mere end 5 minutter efter starttid medfører diskvalifikation. For sen ankomst mindre end 5 minutter efter starttid straffes således:

    • Hulspil: Tab af 1. hul
    • Slagspil: 2 strafslag
    • Stableford: 2 points fratrækkes

Startliste:

Offentliggøres senest 1 dag før turneringen (i Golfbox)

Rækkeinddeling:

Den generelle rækkeinddeling er:

Spillere med hcp <36,0

Der spilles i 3 lige store rækker uanset køn.

Rækkerne inddeles efter tilmeldingsfristen udløb, og inden startliste offentliggøres.

Spillere med hcp >36,0

Der spilles i 1 række uanset køn

Der skal være minimum 6 tilmeldte i en række for at den gennemføres, ellers kan Turneringsledelsen ændre rækkeinddeling, dog senest til starttidspunkt.

Lige resultater:

I tilfælde af lige resultater afgøres placeringen således:

Slagspil: Laveste nettoscore på banens sidste 9-6-3-1 hul. På sidste 9-6-3-1 hul fratrækkes hhv. 1/2 – 1/3 – 1/6 og 1/18 af tildelte slag. Hvis stadig lige: lodtrækning. Stableford: Flest point på banens sidste 9 – 6 – 3 – 1 hul. Herefter laveste hcp., og hvis stadig lige: lodtrækning. Hulspil: Sudden death play off. Spillet fortsætter fra hul 1, til der er en vinder.

Scorekort:

Scorekort påføres KUN spiller og markørs score i hhv. venstre og højre kolonne.

Teested:

Medmindre andet er anført, spiller herrer fra 60-tee og damer fra 49-tee. Række ”M/K”-spillere spiller fra 45-tee.

Præmieoverrækkelse:

Hvis en spiller ikke er til stede ved præmieoverrækkelsen fortabes retten til præmie, med mindre fraværet er nødvendiggjort af ganske særlige omstændigheder og er aftalt med turneringslederen. Ikke udleverede præmier kan overgå til klubben.

Caddie:

Der må ikke anvendes caddie bortset fra til Klubmesterskaber.

Golf-car:

Det er tilladt at bruge Golf-car.

Afstandsmålere, GPS:

Der må anvendes afstandsmålere iht. LPGC lokalregler.

Overtrædelse straffes jf. Regel 14-3.

Turneringsledelse:

Turneringslederne for den enkelte turnering har det fulde ansvar for turneringens afvikling, jf. Regel 34.

Opdateret: marts 2016.